Vi har brugt januar på en spændende milepæl: Unik Kalecher er flyttet i nye og større lokaler. Det gør os endnu bedre i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel på især bådkalecher og hynder, som fortsat er vores kerneopgaver. Med mere plads har vi også fået mulighed for at udvide med flere medarbejdere og skabe endnu bedre faciliteter på systuen.
I vores nye rammer har vi indrettet et hyggeligt område, hvor du som kunde kan sidde ned, få en kop kaffe og i ro og mag se materialer, prøver og løsninger, mens vi taler om dine ønsker.
Produktionen er nu godt i gang i systuen, og vi er klar til at modtage din næste ordre.
Vi har fortsat en hal med plads til, at din trailerbåd kan stå indendørs, mens vi opmåler. Det giver både dig og os en mere fleksibel og præcis proces.
Vi glæder os til at vise dig de nye lokaler—giv os et kald og kig forbi.





